Feed on
Indlæg
Kommentarer

Ikke alle superhelte har rigtige superkræfter, nogle må nøjes med superevner eller redskaber der giver en lidt flere muligheder end hvad der er normalt. Til den gruppe høre kendte superhelte som Batman og The Punisher, men også den lidt mere ukendte The Angel.

Skaberen
The Angel blev skabt af den finske tegner Paul Gustavson i 1939. Paul Gustavson er også kendt for at have tegnet The Arrow og The Human Bomb.

Fortsæt med at læse »

Og nu en tur i vandet - denne superhelt var den første som beboede det store blå ocean. Han går under navnet Namor the Sub-Mariner. Derudover var Namor også den første antisuperhelt - da han både havde gode og knap så gode sider.

namor.jpg

Skaberen
Namor the Sub-Mariner blev skabt af tegneren Bill Everett, som også er kendt for at have været med til at lave Daredevil . Første gang man så Namor the Sub-Mariner var i april 1939.
Fortsæt med at læse »

Det er ikke alle superhelte, som får et langt liv. Det er denne superhelt et eksempel på. Han overlevede kun i et enkelt nummer af tegneserien “Wonder Comics”.

Navnet var Wonder Man og han blev skabt af Fox Publications - ikke at forveksle med karakterne af samme navn fra henholdsvis DC Comics og Marvel.

Wonder Man blev ikke kendt for sine historier, men derimod for at være det første copyright søgsmål i tegneseriens histroie. Han blev nemlig trukket tilbage, fordi karakteren var en kopi af Superman. (Se også sidst i dette indlæg under “Ekstra info”)

foxwonder1th.jpg

Skaberen
Wonder Man blev skabt i 1939 af William Erwin Eisner også kaldet Will Eisner. Eisner var nok bedst kendt for sin muskelsvulmende maskerede helt “The Spirit”.

Fortsæt med at læse »

Mandrake er ikke den eneste magiker i superheltenes univers - langt fra. Dette indlæg vil omhandle en af de tidlige magiske personer - nemlig Zatara.

zatara.jpg

Skaberen
Zatara blev skabt af tegneren Fred Guardineer i 1938, og er en del af DC Comics universet.

Fortsæt med at læse »

Fra det okulte til det mere flammende element. I 1939 så The Human Torch dagens lys. Og hvilket lys.

humantorchi.jpg

Først lige en præcisering - dette indlæg handler om den oprindelige The Human Torch ikke at forveksle med den senere The Human Torch fra The Fantastic Four, som først blev skabt i 1961.

Skaberen
The Human Torch blev skabt af Carl Burgos i 1939, og er i dag en karakter i Marvel-universet.

Fortsæt med at læse »

Efter at have fået fastlagt hvem der i mine øjne var den første superhelt (ikke alle er dog enige - se denne diskussion på Superhelte.dk) - er det på tide, at begynde på det som er hele formålet med denne blog, nemlig at få gennemgået de mange mange superhelte der findes - både gamle, glemte, kiksede og nye.

Og den første jeg tager fat på, er en af de mere oversete superhelte: Doctor Occult.

droccult.jpg

Skaberne
Doctor Occult blev skabt i 1935 af tegnerne Jerry Siegel og Joe Shuster. De to tegnere udgav senere den nok så kendte Superman i 1938.

Fortsæt med at læse »

The Shadow…

the_shadow_2.gif

Efter at have gennemgået nogle af de allerførste helte, er jeg nået frem til, at jeg (indtil andet bliver bevist) holder på, at det er The Shadow, som er den første helt, som kan kaldes en superhelt.

The Shadow opfylder alle mine kriterier:

- han er en person
- han har overmenneskelige evner (han har overmenneskelige kræfter, han kan “forsvinde” for øjnene af folk, og så skulle han være i stand til at overvinde tyngdekraften)
- han kommer fra jorden (ikke at han behøver det for at opfylde mine kriterier)
- og så bekæmper han ondskab

Han er måske et utraditionelt valg i forhold til at vælge Superman eller andre meget kendte superhelte, men for mig at se er The Shadow den første rigtige superhelt. Ikke kun på grund af alderen (han blev skabt i 1930) men også fordi hans karakter indeholder så mange karakteristika som flere andre mere kendte superhelte som Batman har taget til sig.

Efter en lille afstikker til begravelsen af en elsket Marvel-superhelt - Captain America - er vi nu tilbage til jagten på den første superhelt.

Jeg fik først sagt nej til at titlen skulle gå til Skipper Skræk - og dernæst satte jeg spørgsmålstegn ved om det så skulle være The Shadow.

Og hvem trækker jeg så op af hatten denne gang?

Jeg har valgt at sætte fokus på ingen ringere end den mystiske magiker Mandrake.
mandrake_04.gif

Mandrake så lyset første gang i 1934 i form af en række tegninger udgivet af King Features Syndicate af den senere så kendte tegner Lee Falk. Lee Falk tegnede dog allerede Mandrake helt tilbage i 1924, men var altså først 10 år senere de blev trykt. Lee Falk er også kendt for at have tegnet Fantomet i 1936.
fantomet.jpg

Fantomet var den første helt som optrådte i et rigtigt kostume - men han var ikke en superhelt efter min definition, da han ikke har overmenneskelige kræfter. Og dog - så er han i samme kategori som Batman og The Punisher som jeg jo har valgt at kunne være med i kategorien Superhelte. Så Fantomet kan godt få en plads her på bloggen - men alt andet lige så er han IKKE den første superhelt. Fantomet vil derfor også få plads her på bloggen senere.

Tilbage til Mandrake.

Mandrake optrådte som nævnt første gang tilbage i 1934. Mandrake var en magiker hvis evner primært bestod af hypnose. Ikke almindelig hypnose hvor man tror man er en kylling, men hypnose i højeste potens, hvor Mandrake kunne trække hans modstandere ind i en helt anden verden. Mandrake lærte sine kræfter at kende under et længere ophold i Tibet mens han var ganske ung.

Fortsæt med at læse »

Så tog de fæle skurke livet af en af de mest elskede superhelte - nemlig Captain America.

captain-america_.jpg

En snigmorders kugle fandt vej forbi hans ellers uforgængelige skjold, og satte et punktum for en stolt helt, som har fordrevet ondskaben siden 1941.

Historien bag…
Captain America blev skabt af tegneren Joe Simon og den legendariske Jack Kirby, i marts 1941, som en figur der skulle være med til at højne de amerikansek soldaters moral under begyndelsen af anden verdenskrig.

Det første nummer af tegneserien havde da også Captain America på forsiden, hvor han gav Adolf Hitler en svingende knytnæve.
kaptajn_a_241463d.jpg

Som en lang række andre superhelte havde Captain America også en anden identitet. Han startede ud som Steve Rogers - en helt almindelig kunststuderende i USA. Da han i starten af 1940′erne forsøgte at melde sig til hæren for at bekæmpe nazismen, blev han afvist med den begrundelse, at han var for svagelig.

Slukøret måtte han gå derfra. På vej væk blev han stoppet af en officer som tilbyder ham en anden måde at hjælpe i kampen mod nazisterne. Nemlig ved at deltage i et eksperiment der skulle resultere i den ultimative soldat - et eskperiment der meget sigende har navnet: Operation: Rebirth. Han siger ja og han bliver den første testperson. Han får herefter en indsprøjtning med et serum med navnet “Super Soldier Serum” som er udviklet af videnskabsmanden Dr. Abraham Erskine. Efter en kort bestråling af “Vita-Rays” (en slags radioaktiv stråling) bliver serummet aktivt.

Det nu aktive serum gør Steve Rogers’ fysisk til den mest optmale opnåelige. Hans reflekser, styrke og udholdenhed når det højest mulige niveau for et menneske.

Fortsæt med at læse »

Så fik jeg afskrevet Skipper Skræk som den første superhelt. Men hvem kan så fortjene æren?

Mit næste bud er ingen ringere end The Shadow.
shadow_cover_photo_small.jpg

The Shadow blev skabt tilbage i 1930, hvor der den 31. juli blev sendt et radioprogram i luften med titlen “Detective story”. Her begyndte oplæseren hvert afsnit med følgende meget kendte sætninger “Who knows what evil lurks in the heart of men? The Shadow knows!”.

Radioprogrammet var tænkt som en slags reklame for en bogserie med titlen Detective Story Magazine, men radioprogrammet blev hurtigt meget populært og folk begyndte at spørge efter et magasin med titlen “The Shadow magazine” selvom det ikke eksistrede. Derfor skiftede showet også navn til “The Shadow” og magasinet “The Shadow Magazine” blev født den 1. april 1931.

Radioshowet fortsatte indtil 1954.

Fortsæt med at læse »

Older Posts »