Og nu en tur i vandet – denne superhelt var den første som beboede det store blå ocean. Han går under navnet Namor the Sub-Mariner. Derudover var Namor også den første antisuperhelt – da han både havde gode og knap så gode sider.
Skaberen
Namor the Sub-Mariner blev skabt af tegneren Bill Everett, som også er kendt for at have været med til at lave Daredevil . Første gang man så Namor the Sub-Mariner var i april 1939.
Historien
Namor the Sub-Mariner er søn af en amerikansk sø-kaptajn ved navn Leonard McKenzie og Fen (datter af Thakorr, kejser af Atlantis).
Fen var udsendt af sin far for at undersøge et skib, der var sejlet ind i farvandet omkring Antarktis. Skibet hed Oracle, og kaptajnen på skibet var Leonard McKenzie.
Da Fen ikke vendte tilbage fra sin undersøgelse, sendte Thakorr sine soldater af sted for at finde hende. Da soldaterne ankom troede de, at Fen var blevet kidnappet af sømændene ombord på skibet. De angreb skibet og slog alle sømændende ihjel, angiveligt også Leonard McKenzie. Det viste sig, at Fen slet ikke var fanget mod sin vilje. Tværtimod. Hun havde giftes sig med Leonard Mckenzie.
Efter angrebet på skibet tog Fen med tilbage til sin fars rige. Ni måneder senere blev Namor født. Han skilte sig med det samme ud fra de andre Atlantis-beboer. Han var lyserød, mens de andre beboer var lyseblå.
Med sin lidt specielle baggrund kunne han både bevæge sig under og over havet. Under 2. verdenskrig valgte Namor at hjælpe menneskene. Under krigen blev Namor såret og led derefter af hukommelsestab, hvorfor han nødt til at bliver på land i New York, hvor han gik under navnet Macin.
Mens Namor var ved at komme sig blev hans fødeby Atlantis ødelagt af atomprøvesprængninger foretaget af mennesket, og alle indbyggerne var nødsaget til at flytte. Namor fik sin hukommelse tilbage med hjælp fra Johnny Storm fra De Fantastiske Fire, og da han fandt ud af at Atlantis var ødelagt, troede han fejlagtigt at alle beboerne var omkommet. Det medførte, at Namor erklærede krig mod menneskeheden.
Efter flere forgæves forsøg på at angribe menneskeheden opdager Namor, at hans folk stadig lever. Og efter et sidste (forgæves) angreb på New York sammen med hans genfundne folk opgiver han kampen mod menneskene.
Teams
Efter Namor besluttetde at stoppe kampen mod menneskeheden sluttede han sig senere til superhelteteamet The Avengers. Derudover har Namor også været medlem af Illuminati som blandt andet tæller superhelte som Iron Man og Black Bolt.
Kræfter
På grund af sin unikke oprindelse har Namor en række kræfter der er forskellige fra det normale Atlantis folk. Derfor kaldes Namor også for “Marvel’s første mutant”. Namor kan flyve, har overnaturlig styrke og hurtighed. Derudover er han telepatisk og har kontrol over havets dyr. Dertil kommer en radarsans og elektrisk kræfter. Namor ældes meget langsomt og kan naturligvis være både over og under vandet uendeligt. Men for at fungere optimalt skal han jævnligt opholde sig i vandet.
Tegneserieselskab
Namor er en del af Marvel-universet og udkom føste gang i oktober 1939 i Marvel Comics #1.
Ekstra info
I 1950′erne gik rygtet om en TV-serie med Namor – en to-times pilotfilm blev annonceret, men aldrig indspillet. I 2006 blev det offentligjort at Universal Pictures ville lave en spillefilm under titlen “Sub-Mariner” – filmen er dog endnu ikke indspillet.
Namor har dog været på TV – både som gæsteoptræder i andre animerede serier, men også med sin helt egen animerede TV-serie, der var på TV i 1966 – under titlen “The Sub-Mariner”.


[...] Bill Everett som tegnede Amazing-Man, har også lagt pennestrøg til blandt andre Namor the Sub Mariner som også er at finde her på siden. Amazing-Man dukkede op første gang i september [...]